�鶹Լ��

Danske universiteter og hospitaler er hjemsted for mange talentfulde forskere, der er på forkant med udviklingen inden for biovidenskab. Hvert år gør de opdagelser, der potentielt kan ændre behandlingen af sygdomme og forbedre menneskers livskvalitet. Alligevel når mange lovende idéer aldrig ud af laboratoriet – i stedet forsvinder de i en ’innovationskløft’ mellem akademisk forskning og kommerciel udvikling. Med Frontier Grants-programmet ønsker �鶹Լ�� at hjælpe forskerne med at bygge bro over denne kløft.

Frontier Grants blev lanceret i 2022 af �鶹Լ��, der indtil nu har ydet støtte til 13 projekter – og flere er på vej. Vi har set nærmere på programmets udvikling siden starten og talt med nogle af de centrale personer bag projekterne om de erfaringer, de har gjort sig undervejs.

Bringing discoveries to lives

Forskere på danske universiteter og hospitaler har både den tekniske og videnskabelige indsigt, der skal til for at hjælpe millioner af mennesker til længere, sundere og bedre liv – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Fremtidspotentialet er enormt, understreger Paul Kristjansen, der er Senior Scientific Director i �鶹Լ�� og leder af Frontier Grants-programmet. Men ofte når forskningsresultaterne ikke hele vejen fra opdagelsen i laboratoriet til at blive til ny behandling.

“Danske universiteter er faktisk rigtig gode til at tiltrække forskningsmidler til nye og lovende idéer,” forklarer Paul Kristjansen. Men når det gælder at reproducere data og gøre resultaterne mere robuste, løber forskerne ofte tør for de sædvanlige finansierings­muligheder, længe før deres projekt er klar til at blive videreudviklet til et potentielt lægemiddel.

“De akademiske kilder til finansiering prioriteres ofte efter den videnskabelige nyhedsværdi og er mindre tilbøjelige til at gå til opfølgende projekter. Det kan også være vanskeligt at få opbakning til spin-off-enheder, der ikke er rent akademiske i sin natur. Forskerne får at vide, at det, de laver, er for kommercielt,” forklarer han videre.

Alt for ofte støder de på et finansieringsmæssigt tomrum – et gab, hvori mange lovende projekter forsvinder. “Vores tanke var at skabe en bro over det gab,” siger Paul Kristjansen.

Frontier Grants har derfor et klart mål: At modne lovende forskning fra danske, ikke-kommercielle forskningsmiljøer og gøre projekterne klar til investorerne. Hver uddeling er på cirka 5 mio. kroner over 18 måneder og suppleres af tæt, strategisk sparring fra Paul Kristjansen og hans team samt eksterne eksperter. Der er også mulighed for en seks måneders forlængelse på yderligere 2,5 mio. kroner.

Støtte uafhængig af indikation

Så hvilke typer projekter støtter Frontier Grants, og hvordan foregår ansøgningen?

“Da Frontier Grants er filantropiske midler, kan vi alene støtte projekter, der endnu ikke er kommercielle – altså projekter, der ikke har eksterne investorer med fremtidige kommercielle rettigheder,” forklarer Nanna Junker, Scientific Programme Manager.

“Men vi kan godt støtte ‘pre-opstart’ selskaber, herunder projekter der allerede er registreret som selskaber, så længe der ikke har været nogen økonomisk aktivitet som fx lønudbetalinger,” siger hun.

Hun understreger, at selvom �鶹Լ�� er kendt for sin styrke inden for neurologi og psykiatri, er Frontier Grants-programmet indikations-agnostisk: “Det betyder, at vi ser på alle projekter, der sigter mod at udvikle et potentielt lægemiddel til mennesker – uanset, hvad indikationen er,” forklarer Nanna Junker.

Læs mere om �鶹Լ��s Frontier Grants

Frontier Grants

Frontier Grants facilitate transitions from basic research to attractive prospects for biotech investors

En læringsrejse

Siden programmets begyndelse har Frontier Grants-teamet vurderet næsten 100 projekter og haft uformelle dialoger med endnu flere. Mange får i første omgang et afslag, men det betyder langt fra altid et ’farvel’.

“Man skal ikke tro, at alt skal være færdigt og på plads, før man kontakter os. Vi har en ‘åben dør’ tilgang,” siger Nanna Junker og fortsætter:

“Vi er stolte af, at vi kan hjælpe grupper, som kommer til os uden at være helt klar. Vi kan så godt sige: ‘I skal arbejde videre med at modne projektet, ret jeres fokus her og kom så tilbage om et år eller to.’”

Ansøgningsprocessen starter med uformelle samtaler, der hjælper forskerne med at tænke mere kommercielt. Teamet stiller spørgsmål som: Hvad mangler? Hvad ville en investor kræve? Hvor er risici og mulige milepæle?

“De fleste modtagere siger faktisk, at ansøgningsprocessen i sig selv er en læringsoplevelse,” forklarer Nanna Junker. “Det hjælper dem med at få et mere kommercielt mindset og forstå, hvorfor en investor har brug for den type information. Og lad os bare være ærlige – når man arbejder i det akademiske miljø, kan det godt være lidt af en udfordring at forstå vejen mod kommercialisering,” siger hun.

Venture-disciplin

For at sikre, at projekterne bliver investeringsklare, arbejder Frontier Grants-teamet tæt sammen med �鶹Լ��s venture-arm, BioCapital. Det sker ikke for at presse modtagerne til at søge investering ad den vej, men for at sikre, at projekterne bliver stress-testet og mødt med et realistisk investorperspektiv. Det kunne være med spørgsmål, man ikke tidligere selv har overvejet – fx om differentiering i markedet, den kliniske udviklingsvej, og hvor let det vil være at producere behandlingen.

Og der er ingen bindinger, understreger Paul Kristjansen: “Det, vi gør, er udelukkende filantropisk. Vi forsøger at identificere: Hvad mangler? Hvad kan forbedres i det nuværende set-up? Og hvad ville i sidste ende kunne afholde en klassisk venturefond fra at investere?”

Lars Gredsted, Senior Principal i �鶹Լ�� BioCapital, forklarer: “Vi bruger den viden, vi får gennem dialog med andre investorer og medicinalvirksomheder, og omsætter den til konkret sparring med ansøgere og modtagere af Frontier Grants. Hvad tænker investorer og potentielle partnere i lægemidddelverdenen for eksempel om en given teknologi eller indikation? Og hvilket dataniveau forventer de typisk at se, før de overvejer at investere?”

Siden programmets begyndelse har Lars Gredsted brugt mange timer på at levere support til projekterne. Ifølge ham er en af styrkerne sammenlignet med andre lignende ordninger, at programmet giver mulighed for at modne et projekt længere i universitets­miljøet, før det gøres kommercielt, mens man sideløbende får tidlig indsigt i og vejledning fra venture-verdenen.

Selvom �鶹Լ�� BioCapital kan investere i et Frontier Grants-projekt – og allerede har gjort det én gang – er det langt fra en selvfølge, at det sker. “Der er absolut ingen forventning om, at et projektteam skal ende med at lave en aftale med os,” understreger Lars Gredsted.

Skræddersyet støtte

Når et projekt har modtaget et Frontier Grant, hvilken praktisk støtte kan det så forvente at få? Ifølge Paul Kristjansen afhænger det i høj grad af modtageren, for det er en meget bredt sammensat gruppe, forklarer han.

“Nogle har knap nok sat foden uden for universitetslaboratoriet før. Dem hjælper vi med at forstå, hvordan biotek-investeringer fungerer, hvordan venturekapital arbejder, og hvordan et investerbart projekt nogenlunde bør se ud fra start,” siger han. Disse modtagere får derfor også gavn af mere formel mentor-støtte, forklarer han.

“I den anden ende af spektret har vi serie-iværksættere, som stadig har en tilknytning til universitetet. Og det er helt fint – vi vil meget gerne yde støtte til deres nye idé, så længe den ikke er relateret til en aktiv, eksisterende virksomhed.”

Målet er, at hvert projekt inden for 18 måneder når et niveau, hvor en venturefond eller en anden partner ønsker at investere. Hvis det går hurtigere, jubler Frontier Grants-teamet med. Og hvis det tager lidt længere tid, er der mulighed for en kort forlængelse – for broen er der for at blive krydset.

Sigter højt

Selvom Frontier Grants-teamet er stærke fortalere for, at tålmodighed er en dyd, er de samtidig meget tydelige omkring, at ikke alle projekter vil – eller bør – lykkes. “Hvis man virkelig vil ’flytte nålen’ i innovationslandskabet, må man også forvente, at nogle projekter fejler,” siger Lars Gredsted – og han tilføjer: “Hvis alle Frontier Grants-projekter lykkes, har vi jo ikke sat vores ambitionsniveau højt nok.”

Hvad siger deltagerne?

For at forstå, hvilken betydning Frontier Grant-programmet har haft, har vi talt med nogle af de helt centrale personer, nemlig modtagerne selv, for at høre, hvordan de har oplevet, at programmet har hjulpet dem på vej.

På linje med investorerne

Lasse Reimer, postdoc ved Aarhus Universitet, modtog et Frontier Grant i 2023 til at videreudvikle et projekt, der sigter mod at behandle Parkinsons sygdom på en helt ny måde ved hjælp af svampetoksiner.

Serieiværksætter og professor i biomedicinsk innovation ved Aarhus Universitet, Claus Elsborg Olesen, er en del af projektteamet sammen med ledende professor Poul Henning. Han fremhæver den dialogbaserede tilgang:

“Fordi man først præsenterer projektet mundtligt, får man en virkelig god diskussion om relevans, risici og om de centrale milepæle, man håber på at nå med støtten fra programmet. Det betyder, at du ender med en langt stærkere skriftlig ansøgning – og et langt stærkere projekt.”

Han understreger, at Frontier Grants-programmet har hjulpet teamet med at tænke ud over laboratoriet og se de praktiske og kommercielle hensyn, som investorerne lægger vægt på. Som han udtrykker det: “Vi akademikere – vi har ofte en idé, men den er ikke altid på linje med det, investorerne leder efter, vel?”

Svampegift-lignende stoffer kan bremse Parkinsons sygdom

�鶹Լ�� tænder lys i ung neuroforskers biotekdrøm med nyt Frontier Grant på 5 mio. kr.

At modne den rigtige idé

Postdoc Ida Marie Boi Jacobsen arbejder på en ny, ikke-hormonel behandling af menopausen. En behandling, der samtidig kan reducere risikoen for osteoporose og hjertesygdom hos post­-menopausale kvinder. Hun modtog et Frontier Grant i midten af 2025.

Ida Marie Boi Jacobsen er en del af forskningsenheden under professor Martin Blomberg Jensen, førende endokrinolog ved Herlev og Gentofte Hospital i København. De kontaktede Frontier Grants-teamet, som i første omgang afslog projektet, fordi det var ’lidt umodent’. 

Martin Blomberg Jensen fortæller: “Men de havde ret. De gav os nogle anbefalinger, så vi arbejdede videre med projektet i omkring et år – og så fik vi bevillingen.”

Ud over finansieringen føler Ida Marie Boi Jacobsen også, at hun får stort udbytte af den professionelle mentor-støtte, hun har fået: “Det giver mig en helt ny forståelse af, hvad der skal til for at udvikle en behandling – og for at få investorer til at se potentialet.”

Hun vil udvikle ny medicin til kvinder i overgangsalderen

Med et Frontier Grant i ryggen vil forsker i molekylær medicin, Ida Marie Boi Jacobsen udvikle et nyt østrogenfrit lægemiddel til...

Tough love

Nogle gange er der brug for ’tough love’ – fx når man må fortælle en ansøger, at deres idé ikke holder, eller at det vil være bedst for dem at ændre retning, fordi ’de er på vej i den forkerte retning’, som Paul Kristjansen udtrykker det.

En af dem, der har skiftet retning, er professor Grith Lykke Sørensen fra Syddansk Universitet. Hun kom i sin tid til Frontier Grants-teamet med en plan om at udvikle et antistof til behandling af nethindesygdomme – og var allerede nået til at teste i dyr.

Men efter en række ’konstruktive, åbne diskussioner’ med Frontier Grants-teamet og �鶹Լ�� BioCapital besluttede hun sig for at fokusere på fibrotiske leversygdomme som MASH (Metabolic dysfunction–Associated Steatohepatitis) i stedet.

”Vurderingen var, at markedet var stærkere inden for leverfibrose. Vi havde faktisk også data på det område, om end de ikke var lige så omfattende som på nethinden. Men vi havde positive data for leverfibrose, så vi valgte at gå i den retning,” fortæller Grith Lykke Sørensen.

Visionært forskningsprojekt vil udvikle nyt antistof mod leverfibrose

Professor Grith Lykke Sørensen fra Syddansk Universitet har store ambitioner. Hun sigter mod at udvikle en medicin mod leverfibrose, en...

En værdifuld kombination af støtte

Ditte Elisabeth Jæhger fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvis team udvikler en injicerbar genomisk behandling til at forhindre degeneration og efterfølgende knæartrose (slidgigt), modtog et Frontier Grant i august 2024.

Bevillingen har hjulpet gruppen med at finansiere ekstern validering, som kan være svær at få dækket af akademiske bevillinger. Men som er helt afgørende for at tiltrække investorer, forklarer hun.

Som mange af de andre modtagere fremhæver hun værdien af den kombinerede støtte fra både et videnskabeligt og et kommercielt perspektiv: “Deres rådgivning har hjulpet os med at holde kursen,” siger Ditte Elisabeth Jæhger.

Målrettet angreb med genterapi mod slidgigt i knæet

Forskere fra DTU vil hjælpe gigtplagede patienter med en kombination af genmedicin og et særligt materiale, som sikrer præcis...