Sjældne genvarianter kan øge risikoen for ADHD op til 15 gange
Et nyt studie ledet af forskere fra Aarhus Universitet har identificeret sjældne genvarianter, der øger risikoen for ADHD markant. Studiet viser også, at disse genvarianter især er udtrykt i nerveceller i hjernen og har negative effekter på kognition og uddannelsesniveau.
ADHD er en arvelig udviklingsforstyrrelse, hvor den genetiske komponent består af tusindvis af genvarianter. Langt de fleste varianter øger kun sandsynligheden en smule for at få stillet diagnosen.
Nu har et internationalt studie med forskere fra iPSYCH ved Aarhus Universitet i spidsen vist, at også sjældne og meget kraftigt virkende genetiske varianter spiller en vigtig rolle.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature, og forskerne har fundet en markant øget sandsynlighed for at udvikle ADHD hos personer med disse sjældne varianter i tre gener – MAP1A, ANO8 og ANK2. I visse tilfælde helt op til 15 gange.
De genetiske varianter er meget sjældne, men når de findes, viser studiet, at de i høj grad påvirker gener udtrykt i hjernens nerveceller. Hos personer med disse varianter kan udviklingen og kommunikationen mellem nerveceller derfor være forstyrret, hvilket kan resultere i ADHD.
”Vi kan nu for første gang pege på helt konkrete gener, hvor sjældne genvarianter giver en høj disposition for at udvikle ADHD,” siger professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, der er sidsteforfatter på studiet.
”De identificerede varianter har med stor sandsynlighed en meget skadelig effekt på generne og viser os præcist hvilke gener og grundlæggende biologiske mekanismer, der kan være påvirket,” fortsætter han.
Påvirker hjernen fra fosterliv til voksenliv
Ved at kombinere de genetiske data med data for, hvordan generne udtrykkes i forskellige celletyper i hjernen, har forskerne vist, at de sjældne genvarianter involveret i ADHD især påvirker funktionen af dopamin- og GABA-neuroner. Det er celletyper, der er med til at styre opmærksomhed, impulskontrol og motivation.
Effekterne kan spores allerede i fosterlivet og fortsætter ind i voksenalderen.
The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research (iPSYCH) blev grundlagt i 2012 af seks førende forskere inden for psykiatri og genetik.
Formålet med iPSYCH er at identificere årsagerne og skabe grundlaget for bedre behandling og forebyggelse af fem af de mest alvorlige psykiske lidelser: autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression.
I dag er iPSYCH et af verdens største studier af de genetiske og miljømæssige årsager til psykiske lidelser og involverer mere end 150 forskere inden for psykiatri, genetik og registerbaseret forskning.
iPSYCH er fortsat støttet af 鶹Լ sammen med Aarhus Universitet, Region Hovedstaden, Statens Serum Institut, Aarhus Universitetshospital, Stanley Center ved Broad Institute, Simons Foundation, National Institute of Mental Health og Novo Nordisk Fonden.
Kilde: ipsych.dk
”Vores fund understøtter, at forstyrrelser i hjernens udvikling og funktion er centrale i udviklingen af ADHD,” forklarer Ditte Demontis, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og førsteforfatter på studiet.
”Vi har også analyseret hvilke proteiner, der interagerer med de proteiner, der kodes af de tre identificerede ADHD-gener og kortlagt et større netværk af proteiner, der spiller en rolle i andre udviklingsforstyrrelser i hjernen som autisme og skizofreni. Det giver indblik i den biologiske sammenhæng på tværs af flere psykiatriske diagnoser,” siger hun.
Har betydning for IQ, uddannelse og arbejde
De sjældne genetiske varianter har ikke kun betydning for, hvem der udvikler ADHD, men påvirker også, hvordan personer med ADHD klarer sig igennem uddannelsessystemet og på jobmarkedet.
Ved at koble genetiske data til danske registre fandt forskerne, at personer med ADHD, som bærer de sjældne genvarianter, i gennemsnit har lavere uddannelsesniveau og socioøkonomisk status end personer uden disse varianter.
Hos voksne med ADHD ses i gennemsnit en lavere IQ-score på omkring 2,25 point for hver sjælden højrisikovariant, de har.
”Det tyder på, at man generelt har større kognitive udfordringer, hvis man har ADHD på baggrund af disse sjældne genvarianter, hvilket kan have uddannelses- og arbejdsmæssige konsekvenser” siger Jinjie Duan, som er postdoc i Aarhus-gruppen og medførsteforfatter på artiklen.
”Vi er kun i begyndelsen”
Resultaterne udvider forståelsen af ADHD’s biologiske baggrund og kan give grundlag for fremtidens behandling.
”Studiet giver en ny og konkret retning for at kortlægge de biologiske mekanismer involveret i ADHD, fordi vi nu kender kausale gener med høj-effekt varianter. De giver os indblik i nogle af de første, grundlæggende biologiske påvirkninger, som kan vejlede os i, hvordan dybere mekanistiske undersøgelser kan tilrettelægges, så vi f.eks. kan afdække nye terapeutiske angrebsvinkler, siger Anders Børglum.
Jinjie Duan tilføjer:
”Ja, og vi er kun ved begyndelsen af afdækningen af disse sjældne høj-effekt genvarianter. Vores beregninger viser, at der er mange flere af disse sjældne kausale genvarianter, som kan identificeres ved endnu større studier. Allerede i det nuværende studie kan vi pege på 17 andre gener med sjældne varianter som med stor sandsynlighed er kausale”.
- Studiet er en genetisk kortlægning af næsten 9.000 personer med ADHD fra den danske iPSYCH kohorte og 54.000 uden ADHD, kombineret med analyser af hjernecellers funktion og danske registerdata om uddannelse og socioøkonomisk status.
- Hovedfundet er, at sjældne genetiske varianter i MAP1A, ANO8 og ANK2 giver op til 15 gange øget risiko for ADHD. De sjældne varianter involveret i ADHD påvirker især gener udtrykt i hjernen og dopamin og GABA neuroner, og bærere af varianterne har gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau, socioøkonomisk status og IQ.
- Studiet ledes af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Broad Institute of MIT and Harvard (USA), Radboud University (Holland), University Hospital Würzburg (Tyskland) m.fl.
- Har modtaget ekstern finansiering fra 鶹Լ, Novo Nordisk Fonden og flere internationale bevillingsgivere.
- Resultaterne er fagfællebedømte og offentliggjort i Nature.
- Læs mere i den videnskabelige artikel:
Kontakt
Professor
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 60202720
Mail:
Professor Ditte Demontis
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 28539746
Mail:
Postdoc
Aarhus Universitet – Institut for Biomedicin
Telefon: 50160065
Mail: